Borgermøde i Agerskov 280115

Agerskov og omegns fremtid – en by i bevægelse
Onsdag aften afholdt Agerskov Lokalråd borgermøde om Agerskov og omegns fremtid.
Der kom rigtig mange mennesker fra Agerskov og omegn.
Der kom så mange, at man måtte flytte fra et klasselokale og over i kantinen for, at alle kunne være der.
Der mødte ca. 95 spørgelystne og lyttende personer op til mødet, hvor lokalrådet havde indbudt Bo Jessen formand for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder kommune til at komme med et oplæg og svare på spørgsmål fra forsamlingen.
Under ledelse af ordstyrer Lars Hygum blev der drøftet punkter som:
 Byggegrunde i Agerskov, da vi lige nu har stor mulighed for at trække folk til byen pga. sygehusudvidelsen i Aabenraa. Det er her vigtigt, at vi har nogle gode og aktaktive grunde, der også er byggemodnet, da de derved vil være lettere at sælge.
 Cykelsti mellem Agerskov og Rangstrup er et stort ønske. Der er rigtig mange børn og motionister i Rangstrup samt cykelklubben i Agerskov, der ønsker at gøre brug af en sådan.
 Tunnel ved Agerskov Ungdomsskole. Lars Kristensen fra Agerskov Ungdomsskole orienterede om Skolen og deres fremtidsplaner, deriblandt en tunnel under vejen i krydset Branderupvej/Vellerupvej. I den forbindelse kan tænkes at lave en cykelsti fra Bedstedvej til Bovvej, så vore børn kan komme sikkert over den befærdede Branderupvej på vej i Skole og til fritidsaktiviteter. Det er vigtigt at lægge tunnel et sted, hvor den kan komme til gavn for mange.
 Vedr. nedrivning af faldefærdige huse er et hus på Over Jerstalvej i Rangstrup blevet opkøbt af kommunen til nedrivning.
 Offentligt toilet var et ønske. Dette bliver muligvis opfyldt, hvis den brændte lade ved busholdepladsen bliver genopbygget. Toilettet vil i fald være åbent i dagtimerne.
 Der har været 19 vindmølleområder ud i hørring. Kommunen tager stilling til hørringssvarene i marts 2015, men der bliver ikke parker med både store og små vindmøller. Jens Lautrup redegjorde for projektet med 3 vindmøller i Vellerup. Hvoraf nogle af indtægterne vil blive lagt i en fond, hvor foreninger så kan søge til nyanskaffelser eller andre projekter, de gerne vil lave. Derved beholder vi pengene i de lokale samfund.
Anne Egsgaard orienterede om Friplejehjemmet og gjorde opmærksom på at det ikke er kommunen, der blokerer for igangsættelse men en revision af Friplejehjemsloven, der først skal køres igennem i folketinget. Kommunen bakker 100 % op om et Friplejehjem i Agerskov.
Kommunen har sat penge af til byforskønnelse. Vi opfordres til at søge om midler til materialer og små anskaffelser. Vore aktive blomsterpiger mangler hjælp til, hvordan man søger, dette kan de være behjælpelige med ved Teknisk Forvaltning. Vedr. byfornyelse er det nok Agerskovs tur i 2017-2018. Vi kan søge til nye kantsten, lys, fortove, trafiksikkerhed mm.
Agerskovs ønske om at være Centerby kan muligvis efterkommes, men dette giver ikke pr. automatik nogle rettigheder.
Opstart af en Cirkusclub. Der er fundet en bestyrelse og ledere til en cirkusklub i byen. Den 31. maj vil der være en workshop på Agerskov Ungdomsskole, så alle børn er velkomne her.
Hallen er fuldt udlejet og i den forbindelse mangler de plads. Derfor er ønsket at lave en tilbygning til redskaber, stole og borde. Haster meget, da der er et stort behov allerede nu.
Der er problemer med vedligeholdelse af veje og rabatter flere steder rundt om Agerskov, samt udsyn i krydset i Rangstrup. Har man observeret nogle af disse fejl og mangler, kan de indberettes til kommunen via kommunens hjemmeside.
En rigtig god aften, hvor lokalbefolkningen beviste, at man er villig til at deltage i udviklingen af Agerskov og omegn.
HUSK Lokalrådets generalforsamling den 19. maj 2015 på Skolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *